Klokken er 05:00 søndag den 14. august 2011. Musikken er startet og atleterne strømmer ind på T1 (Skifteområde for svøm/cykling).

Jeg gør mit grej klar, smører kæden, sætter hjelm, solbriller mm. på styret. Jeg låner en fodpumpe af en officials og lidt hjælp til at pumpe pladehjulet (her skal bruges en lille pibe for at komme ind til ventilen). Så pumper jeg forhjulet og da jeg tager pumpen af følger ventilforlængeren og alt luften med ud. Ventilen sidder nu skjult i et 80 mm. højt carbonhjul. Jeg kæmper som en gal for at skrue den på igen, men det kan jeg bare ikke. Lørdag så jeg et cykelværksted/bil oppe ved omklædningsteltet, jeg skynder mig derop med hjulet under armen, men ingen bil. Jeg spørger flere officials, men ingen ved hvor den er eller om den i det hele taget kommer. Jeg prøver om jeg kan skrue den ekstra forlænger på, jeg (heldigvis) har i min slangetaske, men den kunne jeg heller ikke få på. Nu er en ellers super morgen ved at blive temmelig stresset og jeg ser ingen anden udvej end at ringen (lukket ring) må af, så jeg kan se om ventilen er skadet. Jeg havde 2 dage forinden lige renset fælg 100% for taperester og limet en ny ring på med Tufo Extreme Tape. Det limer bare godt, så godt at det var heldigt at jeg nu var blevet godt hidsig, for ellers havde jeg aldrig fået ringen af. Jeg river ringen af og får den nye ventilforlænger skruet på. Ringen bliver bare sat på med gammelt tape og jeg må tage lidt mere hensyn i kurverne.

Med cyklen og grej til den på plads pakkede/kontroller jeg min cykelpose med sko, telefon, 10 energibarer, kompressionsstrømper, papir-lommetørklæder og en halv dunk energidrik. Jeg aflever posen bag det rigtige skilt og trykkede ”gem” i hukommelsen, så jeg ved hvilken række og nogenlunde hvor jeg skal finde posen når jeg kommer op af vandet.

Ca. 06:30 kravler jeg i gummidragten og pakker min ”efter race pose”, den afleverer jeg og tøffer lidt rundt på pladsen og nyder stemningen.

Lidt i 7:00 går jeg i vandet og får kuldechokket overstået, vandet er 17,4 grader. Det er ikke nogen decideret opvarmning, men kun så jeg ikke skal gispe efter vejret pga. kulde.

Min gruppe skal starte 7:25, så jeg ser 7:15 gruppen blive sendt af sted og går ind i startbåsen. Min nyindkøbte Seal-Mask bliver skyllet i vandet for at undgå dug og jeg stiller mig ca. midt i mængden forrest (2. række). Det virker lidt som om folk trækker til siderne ellers lugter jeg måske lidt for meget af hvidløg ;-) Der var et rimeligt hul bag mig umiddelbart inden start. Starten går og der er tumult hele vejen ud forbi første bøje, men så bliver der lidt mere plads. Dog mærker man under hele svømningen af og til en arm på fødderne/ben, samt en svømmere lidt ude af kurs, svømmer tværs ind foran så man lige må slå bremsen i for ikke at få en fod i hovedet. Sådan er det bare. Svømningen går ok, og den nye svømmemaske var en super investering, den duggede slet ikke og jeg kunne tydelig se alle vendepunkter. Jeg står op af vandet med en overraskende tid på 01:12:47. Det er personlig rekord, så nu begyndte konkurrencen for alvor. Jeg har en lille intern konkurrence med en god cykel-ven om at slå hans Ironman-tid på 10:49:00, så nu begynder jeg at tælle minutter for at se om jeg kan nå det.

Mit skift til cykling er ikke for hurtigt, 09:11 min. Våddragt skulle pakkes ned, jeg skulle drikke en halv dunk energidrik, pakke 10 energibarer, telefon, papir-lommetærklæder i lommerne, tage kompressionsstrømper på våde fødder (havde nemlig lige glemt håndklæde til at tørre fødder i). Jeg har sat en carbonwing med flaskeholdere og stor taske bag på sadlen. På den opsætning har jeg nu 2 ekstra flasker med mit eget energidrik, 2 lukkede ringe, kædeværktøj, kæde-samleled, 4 x co2 patroner, co2-pumpe + 1 ekstra pumpe og piben til pladehjul-ventilen. Denne opsætning tog for meget tid og kunne ikke indhentes selvom jeg kunne køre hurtigere igennem depoterne. Den eneste fordel var at mit eget energidrik er blandet 100% som jeg vil have det og ikke med 20 – 50% blandinger (tyndt) som der altid bruges til stævner.

Jeg kører med watt-måler (SRM) og havde planlagt at køre 220 watt, nu øjnede jeg chancen for at bryde 10:49:00 tiden og da jeg vidste jeg var 8 – 10 kg. Tungere end sidste år, pressede jeg citronen til 234 watt i snit. Det går også godt de første 120 km. Men desværre må jeg nu erkende at kræfterne ikke er der, om den gode svømmetid har drænet mere end jeg regnede med eller om det kun er pga. af min overvægt benene blev trætte, kan jeg ikke sige. Mine watt falder i hvert fald drastisk på de sidste 60 km. og jeg havner på nøjagtigt samme gennemsnit som jeg kørte med sidste år (223 watt). Sidste år kørte jeg på 05:21:06, men her punkterede jeg 2 gange og skiftede lukket ring hver gang. I år kørte jeg 05:21:56, men uden punkteringer. Dvs. tiden er 10 – 15 minutter dårligere i år, og det kan jeg kun henføre til mine 8 – 10 kg. ”over” vægt. Jeg kunne regne ud at de 10:49:00 var svære at slå nu og håbede bare på at kunne komme igennem på nogenlunde samme tid som sidste år 11:04:42.

Skiftet til løb gik ok 03:27 min. jeg kværnede en energi-gel/væske og startede op med totalt tømte ben efter at havde kørt over evne. Under cyklingen døjede jeg med smerter i lænden og de blev meget store nu efter at havde løbet et par minutter. Jeg begynder at blive bange for at jeg skal gå det meste af vejen. Den første runde på ca. 10,5 km. er ubeskrivelig hård, det er ikke så meget benene, men ryggen der gør nas nu. Da jeg når til 2. runde løsner det op i ryggen og nu er det bare de tømte ben jeg skal holde i gang. Der er enkelte bitte små stigninger undervejs, små broer mv. Her løber jeg op ad den første og så er det slut, efter det går jeg hver gang der kommer den mindste stigning og i depoterne. Jeg må ved ca. 15 km. overgive mig og gå en tur på det lille hus, det er det længste jeg har løbet før inden ufrivilligt pitstop. Jeg håbede ellers at hente 5 – 7 minutter ved at undgå det i år, men sådan gik det ikke. Efter toilet besøget får jeg et lille overskud af energi og kan begynde at nyde turen lidt mere. Desværre holder den smule energi kun ca. 5 km. og resten af turen bliver ren overlevelse. Jeg spiser salt tablet, drikker energi-gel/væske, energidrik og vand, men det kan ikke kompensere for min overvægt og min for aggressive cykling. Jeg mangler ikke sukker, har jo drukket og spist som planlagt hele cykelturen 1 dunk og ½ bar i timen. Det eneste jeg får ud af det er mavekramper, så enkelte gange må jeg lige ned at gå 30 sekunder før jeg kan tøffe videre. Fremover skal jeg ikke eksperimentere med energiindtag til konkurrencer ;-( Sidste runde får jeg kørt igennem på en lidt ”sjov” måde. Jeg er efterhånden hamrende sulten og tænker udelukkende på en stor cheeseburger. Jeg siger hele tiden mig selv at jo mindre jeg går og jo hurtigere jeg løber, des hurtigere får jeg en burger. Det virker og selvom jeg er totalt flad kommer jeg i mål med tiden 11:29:38. Jeg skyder mig at få min t-shirt og poser, går i bad og ud til familien. Kursen sættes til nærmeste Burger King.

Tiden var ikke som håbet, men med tanke på min overvægt og min manglende løbetræning i en længere periode (pga. muskelskade i læggen) er jeg godt tilfreds (her på 2. dagen).